Tre analytiske synsvinkler - analyse af "Menneskeridt"

                              Analyse af "Menneskeridt"

                                           

1.     Formanalyse – fokus på komposition, farve, lys og skygge, rum og lign.
Formalier: Menneskeridt, 1959, Svend Wiig Hansen (modernisme/ekspressionisme)
Komposition: Billedet er dynamisk, da de røde mennesker er i bevægelse. De tre røde personer danner en trekant. Der en tydelig horisontlinje, som virkelig opdeler billedet. Alle personerne danner forskellige linjer.
Farve: Det røde kan symbolisere noget voldsomt, som for eksempel en drabsmand, og det blå er en kølig og rar farve som gør det tydeligt hvem der er offeret i billedet.
Lys og skygge: Vi er lidt i tvivl, men vi tror det er en ekstern lyskilde, man kan ikke se hvad der lyser. Der er især lys på deres ansigter og overkroppe. Der er både slagskytte og egenskygge.
Rum: Horisonten er i baggrunden, de to mennesker til højre er på en måde i mellemgrunden og de andre er i forgrunden. Der er normalperspektiv.

2.     Betydningsanalyse – hvad finder sted på billedet? Hvem er personerne og hvad udspiller sig i mellem dem? Det er et voldsomt billede hvor tre røde mennesker ridder på tre grønne/blå mennesker. På dette billede skal de røde mennesker symboliserer kommunisterne og de blå skal symboliserer kapitalismerne.   

3.     Socialanalyse – hvad er specifik for billedets samtid? Vurder hvordan billedet forholder sig til sin samtid.
Det foregår i den kolde krig, det blå symbolisere socialisterne og det røde symbolisere kommunisterne i den kolde krig. Altså skal dette billede vise, at kommunisterne undertrykker kapitalismen og at de vil have at alle skal være kommunister. Det er efterkrigstiden, hvor folk har en grundlæggende angst for at spilde sit liv, og friheden spiller en stor rolle