Impressionistiske fotografier

                          Impressionistiske fotografier

                                            

8-11-2016 kl. 15.43. Der er klar himmel. Der er ikke rigtig noget sol, og alt ser klart og skarpt ud.

                                               

8-11-2016 kl. 16.58. Solen er ved at gå ned. Der er lidt mørkt, men der er klar himmel og skarpe farver.

                                            

9-11-2016 kl. 17.20. Solen er gået ned, og det er blevet mørkt. Det er en anelse tåget og grynet.

                                            

12-11-2016 kl. 12.26. Der er lidt sol og skyfri himmel. Det er en smule tåget, mens ellers er det klart vejr.

                                            

13-11-2016 kl. 13.50. Der er en skyfri himmel og sol. Vejret er klart og frisk og farverne er skarpe.

Tidslinje

                                                Tidslinje

Før 1600-tallet

Landskabet som sceneri. Landskabet giver lidt dybde og er med til at give en fornemmelse af, at vi er et udefinerbart sted på jorden.

Giotto di Bondone:
Begrædelsen, 1305, fresko, 230x200 cm

1600-tallet

Landskabet får selvstændig værdi som motiv. Der er skabt højere grad af dybde. Landskabet ville kunne genfindes i virkeligheden.

Jan van Goyen:

Udsigt over Leiden fra nordøst, 1650, olie på træ, 65x97,5 cm

Romantik (1800-1850)

Landskabet kan ofte symbolisere, at der findes ”noget større”( fx idealer, det guddommelige, idyllisk skønhed).

Casper David Friedrich:

Vandringsmanden over tågehavet, 1818, olie på lærred, 94,8x74,8 cm

J.M.W. Turner:

Indsejling til Venedig, 1843, olie på lærred, 62x94 cm

 

P.C. Skovgaard:

Udsigt over havet fra Møns klint, 1850, olie på lærred, 124x185 cm

Realisme (1850-1880)

Landskabet bliver mere realistisk gengivet. Man ønsker ikke at forskønne, idealisere eller idyllisere virkeligheden. Her er ikke ”noget større”. Her gengives naturen som den iagttages. 

Gustave Courbet:

Klipperne ved Etratet efter stormen, 1870, olie på lærred, 133x162 cm

Impressionisme (1870-1920)

Landskabets øjeblikkelige indtryk indfanges. Man gengiver hvordan lys og vejrforhold påvirker indtrykket af landskabet. Man malede malerierne færdige i naturen.

Claude Monet:

Høstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73x92,7 cm

 

Postimpressionisme (1880-1910)

Landskabets detaljer er mindre vigtige. Landskabet er ikke længere naturtro gengivet. Landskabets mønstre og farver kommer i fokus

Paul Cezanne:

Mont Saint-Victorie, 1885-87, olie på lærred, 67x92 cm

Landskabsmaleri

                                Landskabsmaleri

                                        

                                   P.C. Skovgaard, Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857

Jeg har valgt dette billede, da jeg synes naturen giver billedet en hyggelig og fredelig stemning. Naturen skaber en fredelig stemning, da det er flot natur, altså træerne er fulde af blade og himlen er blå.

Tre analytiske synsvinkler - analyse af "Menneskeridt"

                              Analyse af "Menneskeridt"

                                           

1.     Formanalyse – fokus på komposition, farve, lys og skygge, rum og lign.
Formalier: Menneskeridt, 1959, Svend Wiig Hansen (modernisme/ekspressionisme)
Komposition: Billedet er dynamisk, da de røde mennesker er i bevægelse. De tre røde personer danner en trekant. Der en tydelig horisontlinje, som virkelig opdeler billedet. Alle personerne danner forskellige linjer.
Farve: Det røde kan symbolisere noget voldsomt, som for eksempel en drabsmand, og det blå er en kølig og rar farve som gør det tydeligt hvem der er offeret i billedet.
Lys og skygge: Vi er lidt i tvivl, men vi tror det er en ekstern lyskilde, man kan ikke se hvad der lyser. Der er især lys på deres ansigter og overkroppe. Der er både slagskytte og egenskygge.
Rum: Horisonten er i baggrunden, de to mennesker til højre er på en måde i mellemgrunden og de andre er i forgrunden. Der er normalperspektiv.

2.     Betydningsanalyse – hvad finder sted på billedet? Hvem er personerne og hvad udspiller sig i mellem dem? Det er et voldsomt billede hvor tre røde mennesker ridder på tre grønne/blå mennesker. På dette billede skal de røde mennesker symboliserer kommunisterne og de blå skal symboliserer kapitalismerne.   

3.     Socialanalyse – hvad er specifik for billedets samtid? Vurder hvordan billedet forholder sig til sin samtid.
Det foregår i den kolde krig, det blå symbolisere socialisterne og det røde symbolisere kommunisterne i den kolde krig. Altså skal dette billede vise, at kommunisterne undertrykker kapitalismen og at de vil have at alle skal være kommunister. Det er efterkrigstiden, hvor folk har en grundlæggende angst for at spilde sit liv, og friheden spiller en stor rolle

Farver

                                               Farver

                                                                   

Lys/mørk kontrast: Vi lavede en form for "skakbræt", altså skiftevis mørke og lyse farver, hvilket skaber en lys/mørk kontrast.

                                                      

Komplementær kontrast: Vi har brugt grønne og røde farver, da de er kontraster. Vi har lavet skiftevis rækker med røde farver og rækker med grønne farver, hvilket skaber en komplementær kontrast.

                                                      

Kold/varm kontrast: Vi har brugt den kolde farve blå og den varme farve orange. Vi har med disse farver lavet en cirkel, der skaber en kold/varm kontrast.

                                                     

Kvalitets kontrast: Vi har brugt grønne og røde farver. Den røde farve stikker ud, og den er ren og har kvalitet. At den røde farve har kvalitet og de grønne ikke har skaber en kvalitetskontrast.

                                                               

Kvantitets kontrast: Vi har brugt en masse grønne stykker papir, da den grønne farve er blandet. Der er kvantitets kontrast, da den grønne ikke er en ren farve og ikke har kvalitet i vores billede

Clair obscur

                                          Clair obscur

                                          

Jeg har lavet en tegning med clair obscur. Her har jeg tegnet en lerkrukke, hvor jeg kun har tegnet lyset. Der hvor kridtet er hvidest er hvor der er mest lys, og der hvor det er mørkest, er der hvor der er mindst lys. Vi har tegnet på denne måde for at lære hvordan man former en tegning udfra lys og skygge.

Lys og skygge

                                                     Lys og skygge

                                  

Det her er en tegning af et stykke krøllet papir. Vi har fokuseret på skyggerne, og i dette billede er der slagskygge og egenskygge. Der er også formgivende lys, da skyggerne får en form.