Tidslinje
Før 1600-tallet
Landskabet som sceneri. Landskabet giver lidt dybde og er
med til at give en fornemmelse af, at vi er et udefinerbart sted på jorden.
Giotto di Bondone:
Begrædelsen, 1305,
fresko, 230x200 cm
1600-tallet
Landskabet får selvstændig værdi som motiv. Der er skabt
højere grad af dybde. Landskabet ville kunne genfindes i virkeligheden.
Jan van Goyen:
Udsigt
over Leiden fra nordøst, 1650, olie på træ, 65x97,5 cm
Romantik (1800-1850)
Landskabet kan ofte symbolisere, at der findes ”noget
større”( fx idealer, det guddommelige, idyllisk skønhed).
Casper David Friedrich:
Vandringsmanden
over tågehavet, 1818, olie på lærred, 94,8x74,8 cm
J.M.W. Turner:
Indsejling til Venedig, 1843, olie på lærred, 62x94 cm
P.C. Skovgaard:
Udsigt over havet fra Møns klint, 1850, olie på lærred, 124x185 cm
Realisme (1850-1880)
Landskabet bliver mere realistisk gengivet. Man ønsker ikke
at forskønne, idealisere eller idyllisere virkeligheden. Her er ikke ”noget
større”. Her gengives naturen som den iagttages.
Gustave Courbet:
Klipperne
ved Etratet efter stormen, 1870, olie på lærred, 133x162 cm
Impressionisme (1870-1920)
Landskabets øjeblikkelige indtryk indfanges. Man gengiver
hvordan lys og vejrforhold påvirker indtrykket af landskabet. Man malede
malerierne færdige i naturen.
Claude Monet:
Høstakke(Solnedgang), 1890-91. Olie på lærred. 73x92,7 cm
Postimpressionisme (1880-1910)
Landskabets detaljer er mindre vigtige. Landskabet er ikke
længere naturtro gengivet. Landskabets mønstre og farver kommer i fokus
Paul Cezanne:
Mont
Saint-Victorie, 1885-87, olie på lærred, 67x92 cm
